Medier & Entertainment
Medie og Entertainment branchen er i fortsat markant udvikling, båret frem af den hastige teknologiske udvikling.
Mazanti har omfattende erfaring i at rådgive både nationale og internationale klienter inden for alle områder af medie- og entertainment-retten. Vi har gennem tiden rådgivet i mange principielle og banebrydende firstmover-sager vedrørende udnyttelse af indhold på de mange nye online-baserede platforme, som den hastige teknologiske udvikling har givet adgang til. Herunder bl.a. aftaler om SVOD distribution og distribution via apps og indhold på sociale medier.
Vi har således stor erfaring i forhandling med forvaltningsselskaber, distributører og relevante myndigheder. Endvidere har vi erfaring i udarbejdelse og forhandling af komplekse produktions- og distributionsaftaler samt førelse af retssager, herunder sager for ophavsretslicensnævnet.
Derudover rådgiver vi om forlagskontrakter, produktionsaftaler både inden for TV og teater, TV-formataftaler, aftaler om udnyttelse af rettigheder på sociale medier, merchandiseaftaler, reklameaftaler, aftaler om rettigheder til sportsbegivenheder, spillerkontrakter, computerspil, koncerter og events samt i forbindelse med transaktioner. Ligesom vi rådgiver i forbindelse med implementering af direktiver og politiske aftaler.
Meget af vores rådgivning sker til internationale virksomheder, og vi arbejder derfor ofte sammen med vores mange internationale samarbejdspartnere.
Mazanti har opbygget en unik position inden for rådgivning om spillelovgivningen og rådgiver de største aktører på dette område. Læs mere under Gaming & Gambling, samt Markedsføringsret og IP.
Vores rådgivning inden for Medie- og Entertainmentretten omfatter følgende områder:
- Rettighedsklarering – film, musik, radio, in-store
- Distributionsaftaler om distribution på alle platforme
- Radio- og TV-lovgivning
- Produktionsaftaler – film, TV og reklame
- TV-formatrettigheder
- Licensaftaler
- VOD/OTT
- Film- og TV-produktion
- Reklame og sponsorater
- Sportskontrakter
- Merchandiseaftaler
- Events og koncerter
- Forlagskontrakter
- Pladekontrakter og musikforlagsaftaler
- Krænkelsessager
- Sociale Medier
- 360-gradersaftaler
- Persondata
- Førelse af retssager for såvel de ordinære domstole som ophavsretslicensnævnet
- Samarbejdsaftaler
- Transaktioner