
Konkurs
Hos Mazanti-Andersen har vi mange års erfaring inden for insolvensret. To af vores partnere er udpeget af Sø- og Handelsretten som faste medhjælpere og dermed offentlighedens repræsentanter i konkursboer og i sager vedrørende tvungen likvidation af selskaber.
Mazanti arbejder sammen med de væsentligste pengeinstitutter i Danmark i insolvensretlige sager.
Vi har været udpeget som kuratorer i en række store konkurskomplekser, herunder Accumulator-koncernen/Klaus Riskær Pedersen, Margarinefabrikken Grønvang, Stones Invest A/S –koncernen, Blockbuster A/S, Merlin A/S, Tæppeland, Erik Damgaard Porteføljeinvest m.fl.
Vi er blandt de advokatfirmaer i Danmark, der håndterer flest insolvenssager, og har løbende flere hundrede igangværende konkursboer/likvidationer under behandling.
Mazanti anvender den digitale konkursportal BELLA (Bankruptcy Estate Lawyers Legal Assistant), som gennemgribende digitaliserer det daglige arbejde med konkursboer. Portalen effektiviserer ikke kun behandlingen af firmaets mange konkursboer, tvangsopløsningssager samt rekonstruktioner, men gør det samtidig betydeligt nemmere for kreditorer at opnå indblik i den løbende bobehandling. Link til Mazantis kreditorportal kan findes her.
Vi yder juridisk rådgivning til kreditorer inden for alle områder af insolvensretten, herunder:
Som kurator i konkursboer udpeget af Skifteretten
Som kurator i konkursboer valgt af kreditorerne
Som rekonstruktør i rekonstruktioner
Som likvidator udpeget af Skifteretten
Som likvidator udpeget af kapitalejerne
Som kreditorrepræsentant i kreditorudvalg
Bistand i forbindelse med gældsordninger – frivillige ordninger og tvangsakkorder
Bistand i forbindelse med drøftelser med individuelle kreditorer eller grupper af kreditorer
Bistand i forbindelse med varetagelse af kreditorinteresser
Bistand i forbindelse med indgivelse af konkursbegæring
Bistand i forbindelse med indgivelse af begæring om rekonstruktion
Bistand i forbindelse med indgivelse af anmeldelser af krav
Bistand i forbindelse med omstødelsessager for eller imod konkursboer









