stairs.jpg

Life science

Mazanti-Andersen har omfattende erfaring med rådgivning af klienter inden for life science-sektoren, herunder medicinalvirksomheder, biotekvirksomheder, distributionsselskaber og producenter af medicinsk udstyr. 

Vi rådgiver vores klienter om regulatoriske forhold, herunder produktgodkendelse, fremstilling, distribution og salg, marketing, reklame og prisfastsættelse, tilskud, forskning, licenser og rabatter i forbindelse med lægemidler samt forsikrings- og erstatningssager.

For så vidt angår udvikling og fremstilling af farmaceutiske produkter, har vi erfaring med udarbejdelse og forhandling af relevante typer af aftaler med aktører i branchen, herunder CMO’er og CRO’er. Vi bistår endvidere jævnligt vores klienter i forbindelse med indgåelsen af service-, udviklings– og produktionsaftaler vedrørende prækliniske og kliniske studier samt fremstilling af API’er og farmaceutiske præparater.

Firmaet og dets advokater bistår regelmæssigt biotekvirksomheder i forbindelse med kapitalrejsninger og børsnoteringer og har inden for det seneste årti bistået med at rejse over 10 milliarder kroner og børsnoteret fire selskaber på Nasdaq København og Nasdaq New York.

Læs mere om børsnoteringen af danske biotekselskaber her.