Prisen for at få ret

Det kan være dyrt at have ret. For den, der ikke før har været involveret i en retssag, kommer det nogle gange som en overraskelse, at man sjældent får dækket sine omkostninger fuldt ud, selvom man vinder sagen. Dette skyldes, at retten i civile retssager fastsætter de sagsomkostninger, som den tabende part skal betale til den vindende ud fra et skøn på baggrund af sagens resultat. Bliv klogere på sagsøkonomi i retssager ved at læse med i artiklen her. 

Fastsættelsen af sagsomkostninger

Sagsomkostningerne tilkendes i udgangspunktet til den vindende part på baggrund af resultatet med et passende beløb med tillæg af udlæg. Nødvendige udlæg til eksempelvis retsafgift, vidnegodtgørelse og syn og skøn godtgøres i udgangspunktet fuldt ud, hvorimod interne omkostninger som overvejende udgangspunkt ikke godtgøres, og udgifter til advokat alene dækkes med et passende beløb.

Sagsomkostningerne fastsættes således i høj grad ud fra sagens værdi og ikke det arbejde og besvær, sagen har medført. I praksis fastsættes sagsomkostninger ud fra vejledende intervaller og takster, der er offentliggjort af domstolene og kan findes her.

De fastsatte beløb dækker ofte kun en mindre del af de reelle advokatudgifter, mens internt arbejde ikke dækkes. Udgiften til at føre proces kan dermed let gøre en ellers oplagt sag til en dårlig forretning.

Nogle sager skal naturligvis føres, uanset at de isoleret set er en underskudsforretning, men en sag tager sjældent skade af, at man fra et tidligt tidspunkt overvejer udfaldsrum og de omkostninger der er forbundet med sagen.

Sagsøkonomi

I en vurdering af, om det kan betale sig at føre sag, skal man således ikke blot vurdere sandsynligheden for at få medhold, men også interne og eksterne omkostninger forbundet med processen. I en sådan vurdering er det ofte nødvendigt at overveje, hvilke procestræk modparten kan finde på at benytte sig af. Hvis modparten eksempelvis overdænger sagen med store mængder oplysninger, fordyrer og forsinker det ofte sagen væsentligt. Modpartens betalingsevne må også vurderes. En sag kan således vindes for et stort beløb, men hvis modparten ikke kan betale, så er man ikke meget videre.

Udover eksterne omkostninger til at føre proces bør det også overvejes, hvilke andre krav en retssag medfører. Der skal være tid og ressourcer til at føre sag. Typisk vil der være arbejde med at fremfinde oplysninger og følge sagen. Modpartens indlæg skal kommenteres indholdsmæssigt, og der skal løbende tages beslutninger på baggrund af udviklingen. Herudover kommer der tid til forberedelse og selve hovedforhandlingen i retten, der kan strække sig over flere dage.

Er man sagsøgt, forholder sagen sig nemmere, da man er tvunget ind i processen. Omkostningerne er dog ofte de samme. Det giver derfor også som sagsøgt god mening løbende at overveje sagsøkonomien, idet det hører med til det samlede risikobillede.

Vores procesteam står til rådighed

Mazanti-Andersens procesteam altid med at vurdere ikke bare udsigten til at få medhold i et krav, men også den samlede sagsøkonomi. En vurdering der kan give det fornødne beslutningsgrundlag til at træffe et informeret valg om, og hvordan et krav skal håndteres.

Det kan ikke altid betale sig at føre sag ved de danske domstole eller i voldgiftsretten, selvom man har ret. Meget kan typisk også opnås i en forligsforhandling eller ved mediation. Ender det alligevel med en rets- eller voldgiftssag, er vi med hele vejen, og altid på et oplyst grundlag, hvor det giver mening for vores klienter.