
Forsvar & Sikkerhed
Hos Mazanti-Andersen yder vi specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, der opererer inden for forsvars- og sikkerhedssektoren. Området er kendetegnet ved et komplekst samspil mellem nationale og internationale regler, politiske hensyn samt høje krav til compliance, fortrolighed og risikostyring, hvilket stiller særlige krav til både juridisk indsigt og dyb brancheforståelse.
Vores rådgivning omfatter blandt andet:
- Eksportkontrol og sanktioner, herunder EU- og international regulering, tilladelser og dialog med myndigheder.
- M&A, joint ventures og strategiske samarbejder i forsvars- og sikkerhedssektoren, herunder due diligence, regulatoriske godkendelser og håndtering af særlige sikkerhedskrav.
- Offentlige udbud og kontraktforhold - fra tilbudsafgivelse og forhandling til implementering og eventuel tvistløsning.
- Cybersikkerhed, herunder regulatoriske krav, risikostyring, compliance samt rådgivning om kontraktuelle og organisatoriske forhold.
Vi har solid erfaring med at navigere i krydsfeltet mellem jura, teknologi og sikkerhedspolitiske hensyn og arbejder tæt sammen med klienter, øvrige rådgivere og myndigheder i både Danmark og udlandet.
Vores rådgivning bygger på et tæt samarbejde mellem specialister på tværs af vores juridiske specialeområder, herunder M&A, EU- og konkurrenceret, udbud, compliance og tvistløsning. Vi arbejder tæt sammen med vores klienter og leverer klare, praktiske løsninger, der understøtter forretningen og sikrer overholdelse af gældende regler i et reguleret og sikkerhedskritisk marked.




