Skærpede klimakrav i bygningsreglementet: Væsentlige ændringer til BR18 er trådt i kraft 1. juli 2025
Den 1. juli 2025 træder væsentlige ændringer i forhold til BR18 i kraft, med det formål at implementere skærpede klimakrav som led i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri.
Bekendtgørelse BEK nr. 285 af 18/03/2025 der nu er implementeret i den opdaterede BR18, også kaldet ”BR25” og de nye grænseværdier, indsat i kapitel 11, kan findes her:
Ændringerne udspringer af en politisk tillægsaftale indgået den 30. maj 2024, som skal bidrage til at reducere udledningen af CO2-ækvivalenter (CO2e), frem mod 2030 i tråd med Parisaftalen.
Allerede den 1. januar 2023 blev der indført krav om LCA-beregninger (Life Cycle Assessment) ved opførelsen af visse typer nybyggeri, og det er dermed i høj grad blevet en etableret del af byggeriets praksis. CO2e beregnes pr. m2 pr. år og i henhold til DS/EN15978 og ud fra en betragtningsperiode ”levetid” på 50 år, regnet fra færdigmelding.
Med ændringerne til BR18 sker der dog en væsentlig skærpelse af de gældende grænseværdier og en differentiering af disse på tværs af bygningstyper. Kravene gælder nu også mindre byggerier og visse tilbygninger, ligesom såkaldt ”kolde bygninger” fra 50 m2 og op – fx parkeringshuse og lagerbygninger – som noget nyt omfattes. Der gælder dog visse undtagelser, bl.a. for særligt samfundskritiske bygningstyper såsom supersygehuse og svømmehalsanlæg, hvor det kan være vanskeligt at overholde de nye krav.
En anden væsentlig ændring er, at selve byggefasen nu omfattes af en ny, selvstændig grænseværdi på 1,5 CO2e. Det betyder, at hele byggeprocessen skal dokumenteres, herunder brændstof- og energiforbrug ift. transport til og fra byggepladsen, energiforbrug på pladsen, samt processer knyttet til affaldshåndtering og bortskaffelse.
De nye skærpede regler gælder alene for byggeansøgninger, der indsendes fra og med den 1. juli 2025. Ansøgninger indsendt før denne dato vil fortsat være underlagt de tidligere gældende og mere lempelige krav i BR18 – også selv om der endnu ikke er givet byggetilladelse. I sådanne tilfælde gælder alene de ESG-krav og grænseværdier, der blev indført den 1. januar 2023.
Overordnet kan nævnes følgende ændringer:
- CO2e-grænseværdien for bygningers klimapåvirkning skærpes
- CO2e-grænseværdien differentieres og man skal være opmærksom på bygningstype
- Flere nybyggerier omfattes af krav om iagttagelse af CO2e-krav
- Selve byggeprocessen omfattes af CO2e-krav med egen selvstændig grænseværdi
- Særligt samfundskritiske bygninger undtages fra CO2e-grænseværdien ift. klimaaftryk
- Krav til klimaaftryk ved omdannelse af eksisterende bygninger lempes
Kontrol og sanktioner ved overtrædelser
Ændringerne i BR18 bør give anledning til mere omfattende overvejelser i forhold til både overholdelse og dokumentation af ESG- og bæredygtighedskrav. Samtidig skærpes behovet for at få præcist reguleret ansvar, dokumentationsforpligtelser og sanktionsformer i tilfælde af manglende overholdelse.
Dette er både relevant med hensyn til udvikling af fast ejendom, samt i forbindelse med byggeriets faser, hvor det i aftalegrundlaget bør reguleres hvem, der skal iagttage og dokumentere kravene og følgelig hvem, der skal bære ansvaret og risikoen for overholdelsen heraf.
Et særligt fokuspunkt bør være, hvilke økonomiske konsekvenser det skal have, hvis grænseværdierne ikke overholdes, idet det kan føre til, at en ibrugtagningstilladelse nægtes eller trækker ud. Der kan også stilles krav om fysisk lovliggørelse – fx installation af nye eller alternative energikilder med en fordyrelse af projektet til følge – eller krav om iværksættelse af andre, fordyrende tiltag med henblik på at nedbringe bygningens samlede klimaaftryk.
Ændringerne i BR18 fastsætter ikke specifikke sanktioner i form af bøder eller straf, men en mulig og alvorlig konsekvens kan være længerevarende proces ift. en manglende ibrugtagningstilladelse, som igen kan føre til forsinkelse og evt. til en ophævelse eller et erstatningskrav fra en slutkøber af projektet som følge af misligholdelsen.
Derfor er det afgørende med regulering af skærpede dokumentationskrav i hele entreprenørkæden – og et styrket tidligt samarbejde mellem rådgivere, bygherrer og entreprenører – med dokumentationsmekanismer, der aktiveres tidligt i processen. I såvel rådgiver- som entreprenøraftaler bør man tage stilling til hvilke sanktionsformer der skal gælde i tilfælde af, at CO2e-grænseværdierne ikke overholdes. Det kan være i form af erstatningskrav eller dagbod, der løber frem til korrekt opfyldelse.
Ved vedtagelse af et erstatningskrav i forbindelse med en manglende overholdelse vil det være afgørende at regulere, at tabet ikke skal anses for at være et avance- eller driftstab eller ”andet indirekte tab”, herunder i henhold til AB-systemet. Det kræver en konkret vurdering af parternes rolle og status i projektet – samt en afvejning af den risiko, som hver part bør bære i forhold til de potentielle økonomiske konsekvenser. Det gælder samtidig om at undgå, at en for skarp regulering fører til unødvendigt ilagte høje risikomarginer og dermed for høje tilbudspriser.
I forhold til bæredygtighed skal det også overvejes, om en misligholdelse overhovedet kan afhjælpes – fx hvis der er anvendt materialer med et højere klimaaftryk, end det er aftalt. Det kan i praksis udgøre en umulighed. Derfor bør der også være særlig opmærksomhed på, hvordan materialevalg og eventuel valgfrihed mht. materialer skal reguleres særskilt i aftalen – da materialernes klimaaftryk nu har direkte betydning for opfyldelsen af bygningsreglementets krav.
Overordnet peger ændringerne i retning af et øget behov for tidlig og systematisk planlægning af klimamæssige forhold i byggeprojekter – herunder kontrol- og dokumentationsmekanismer. Det bør ske allerede i projekterings- og udbudsfasen og løbende frem til aflevering.
Krav til dokumentation omkring klimakrav bør fremover behandles og aktiveres tidligt i forløbet. Ligeledes bør der være fokus på en afvejning af konsekvenserne ved misligholdelse – og på en hensigtsmæssig og realistisk regulering heraf.
Har du spørgsmål til, hvordan de nye regler i det nye BR18, ”BR25” kan påvirke dine projekter, byggerier, eller kommende eller indgåede aftaler, er du velkommen til at kontakte vores specialister inden for byggeri og fast ejendom.
