AND_1762.jpg
04/10/2019

Mazanti bistår fynske CalWin A/S med salget til EG-koncernen

Det danske IT-firma CalWin A/S, der har base på Fyn, er solgt til it-koncernen EG, der tidligere i år blev overtaget af den amerikanske kapitalfond Francisco Partners. CalWin, der er stiftet af Carsten Rasmussen og Kenneth Dreyman, har i mere end 20 år været markedsleder med branchesoftware til installationsbranchen herhjemme. Virksomheden og ansatte forbliver i Højby på Fyn, mens de to stiftere fremover er en del af EG-koncernen, som tæller 1200 ansatte i Skandinavien.

CalWin har efter længere tids overvejelse, valgt at sælge til EG. Det har været af afgørende betydning for os, at en kommende køber skulle dele de samme værdier og normer som CalWin. Det har vi fundet i EG, hvor vi ser det helt rigtige match for CalWin's videre udvikling, siger CEO og founder Carsten Rasmussen, der fortsætter som administrerende direktør i CalWin A/S frem til årsskiftet og derefter bliver chef med overordnet ansvar for EG's forretningsområde Byg & Installation.

CTO og founder I CalWin A/S, Kenneth Dreymann, udtaler samtidig:

”der er en konsolidering på vej i markedet, det er derfor vigtigt, at EG er en stærk ejer, der vil investere i den fortsatte udvikling af vores løsninger. Vi har længe haft en målsætning om at rulle vores software ud i flere lande, den mulighed får vi nu i EG regi”.

Partner Jørn Bonnesen og advokatfuldmægtig Christian Geertsen har bistået CalWin A/S under transaktionen.

Du kan læse mere om transaktionen her og her.