hiojo.jpg

Mazanti bistår amerikansk investor med købet af SønderjyskE Fodbold A/S

Fodboldklubben SønderjyskE er solgt til familien Platek med den amerikanske investor Robert Platek i front. Købet involverer SønderjyskE Fodbold A/S og SønderjyskE Ejendomme A/S, og Mazanti Transactions, med partner Jørn Bonnesen og advokatfuldmægtig Christian Geertsen i spidsen, har bistået Robert Platek i forbindelse med transaktionen.

For Robert Platek, som til daglig er partner i MSD Capital, er købet af SønderjyskE et privat familieprojekt. Salget indebærer en betydelig økonomisk konsolidering, der giver klubben mulighed for at udvikle sig yderligere. Ifølge Platek er projektet stadig et landsdelsprojekt, men det har et stort potentiale, og det internationale lag klubben nu får vil også få betydning for de sportslige ambitioner.

Organisationen der driver SønderjyskE vil forblive den samme, og ambitionen er fortsat at skabe et attraktivt Superligahold, der skaber oplevelser til gavn for fans, sponsorere og hele Sønderjylland.

Du kan læse mere her og her.