AND_1762.jpg
01/04/2020

COVID-19: Selvangivelsesfrister udsættes til 1. september 2020

Oplysningsfristen (selvangivelsesfristen) for alle skatteydere forlænges frem til 1. september 2020. Dette har skatteministeren meddelt i en pressemeddelelse den 31. marts 2020.

SKAT forlænger således oplysningsfristerne frem til 1. september 2020 for samtlige grupper.

Det gælder:

  • Almindelige lønmodtagere mv., som modtager en årsopgørelse med frist 1. maj.
  • Små erhvervsdrivende, f.eks. med forældreudlejning, der modtager en årsopgørelse, og som har frist den 1. juli.
  • Selvstændigt erhvervsdrivende og borgere med indkomst fra udlandet mv., der skal udarbejde et oplysningsskema med frist den 1. juli.
  • Selskaber og andre juridiske personer med frist for aflevering af oplysningsskemaet for indkomståret 2019 den 31. marts 2020 og senere, får alle forlænget fristen til den 1. september 2020.

Hos Mazanti følger vi udviklingen på nært hold og vil løbende orientere ved kommende nyheder. Vores specialister i skatteret står klar til at hjælpe, og henvendelse kan ske til:

Jacob Monberg, advokat, partner
Tlf. +45 2096 7737
E-mail: jmo@mazanti.dk


Dette nyhedsbrev udgør ikke, og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Mazanti-Andersen Korsø Jensen påtager sig intet ansvar for skade eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til anvendelse af nyhedsbrevet.