Mazanti_Interiør_kbh 0_low.jpg (1)

Sagscontroller til Mazanti-Andersen

Brænder du for struktur, kvalitet og samarbejde, og har du lyst til at præge og videreudvikle vores sagscontrolling- og faktureringsfunktion? Så er denne nyoprettede stilling i vores Business Support måske noget for dig. Vi søger en engageret og løsningsorienteret kollega, der trives med at skabe overblik, optimere processer og sikre høj kvalitet – og som har lyst til at spille en vigtig rolle i vores fælles succes.

Om stillingen
Som sagscontroller bliver du en del af vores økonomiteam på fire engagerede kollegaer under Business Support. Du får ansvar for central fakturering og debitoropfølgning på vegne af flere af vores partnere, og du kommer til at arbejde med sagsoprettelse og controlling i vores systemer.

Du kommer til at samarbejde tæt med både vores økonomichef og compliance manager samt jurister, sekretærer og andre medarbejdere i Business Support. Din dagligdag vil byde på både selvstændige og tværgående opgaver, hvor din struktur og dit overblik gør en forskel.

Stillingen er en fuldtidsstilling med base på vores kontor i København.

Om dig
Vi forestiller os, at du har 2-4 års erfaring med fakturering, debitorstyring og sagscontrolling – gerne fra et advokatkontor eller konsulenthus, men dette er ikke et krav for at være et match til stillingen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder ansvarsfuldt og har fokus på kvalitet og god service.
  • Formår at drive opgaver fremad – også i travle perioder – med et positivt sind.
  • Trives i krydsfeltet mellem rutineprægede og afvekslende opgaver.
  • Har flair for IT og er tryg ved at lære nye systemer at kende.

Vi tilbyder
Du vil opleve, at tillid, dedikation og gode relationer er kernen i vores kultur og i tilgangen til at drive forretning. Alle opgaver, store som små, er vigtige, og vi insisterer på kvalitet i alt, hvad vi gør - det mærker man både som kollega og som klient.

Vi tilbyder et alsidigt og udfordrende job i et inspirerende, uformelt og godt kollegialt miljø præget af høj faglighed, en kommerciel tilgang, og hvor vi samtidig prioriterer social samhørighed. Blandt andet ved, at vi samles om sociale aktiviteter som fester, sport- og kulturarrangementer, firmature og meget mere.

Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, personalegoder som sundhedsforsikring, frokostordning, forskellige sociale aktiviteter mm.

Ansøg
Er jobbet noget for dig, så ansøg ved at følge linket herunder. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Allan Bachmann på alb@mazanti.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende, indtil den rette kandidat er ansat. Tiltrædelse er snarest muligt.

Vi opfordrer alle uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse til at søge stillingen.

Mazanti-Andersen er en skarpt specialiseret og kommercielt orienteret advokatvirksomhed. Vi er betroede rådgivere for dansk og internationalt erhvervsliv og er drevet ud fra en fælles ambition om at spille en instrumentel rolle i vores klienters succes. Vores ca. 150 medarbejdere er fordelt på vores kontorer i København og Odense og er organiseret i fem strategiske faggrupper: Transaktioner, Fast Ejendom, Proces, Insolvens & Rekonstruktion og Corporate & Commercial.

Lær os bedre at kende på Mazanti-Andersens Instagram @mazantiandersenadvokater og følg med på LinkedIn og få indblik i spændende nyheder fra os.