Privatlivspolitik

Ejeroplysninger

Mazanti-Andersen 
Amaliegade 10
1256 København K
Telefon: +45 33 14 35 36
Email: info@mazanti.dk

Behandling af personoplysninger hos Mazanti-Andersen

Vi lægger stor vægt på at beskytte dine personoplysninger og sikre gennemsigtighed omkring, hvordan vi behandler dem. Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) er vi forpligtet til at informere dig om vores behandling af personoplysninger og de rettigheder, du har.

1. Vores indsamling af data

Når vi yder rådgivning, modtager vi forskellige dokumenter fra vores klienter, som vi registrerer og opbevarer i vores digitale sagsbehandlingssystem og i visse tilfælde også i en fysisk sag. Disse dokumenter indeholder som regel personoplysninger, og der kan under sagens forløb tilgå yderligere oplysninger, for eksempel fra modparter, andre rådgivere, myndigheder, domstole eller via offentligt tilgængelige kilder.

De oplysninger, vi behandler, kan være:

  • Almindelige personoplysninger som navn og kontaktoplysninger,
  • CPR-numre eller oplysninger om lovovertrædelser,
  • Følsomme oplysninger, fx om helbred eller fagforeningsforhold.

Oplysningerne kan vedrøre både vores klienter og andre personer, som er involveret i de sager, vi behandler.

2. Dataansvarlig

Mazanti-Andersen Advokatpartnerselskab, Amaliegade 10, 1256 København K, CVR-nr. 35892052 er dataansvarlig for de personoplysninger, vi modtager og behandler i forbindelse med vores rådgivning.

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at skrive til os på info@mazanti.dk eller via telefon på 3314 3536.

3. Formål og retsgrundlag

Vi behandler de personoplysninger, vi modtager, for at kunne levere juridisk rådgivning og håndtere de sager, oplysningerne er relevante for.

Behandlingen sker afhængigt af opgavens og oplysningernes karakter på følgende retsgrundlag:

  • Databeskyttelsesforordningen (GDPR) artikel 6, stk. 1, litra a, b, c eller f
  • Databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 2, litra f (behandling af særlige kategorier af oplysninger, når det er nødvendigt for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav)
  • Databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 (oplysninger om strafbare forhold)
  • Databeskyttelseslovens § 11 (behandling af CPR-numre)

Normalt vil behandlingen ske, fordi:

  • Du har givet samtykke,
  • Det er nødvendigt for at indgå eller opfylde en aftale med vores klienter,
  • Vi er retligt forpligtet til det,
  • Det er nødvendigt for at fastlægge, forsvare eller gøre et retskrav gældende, eller
  • Det er nødvendigt for at varetage vores klienters legitime interesser.

Som led i vores sagsbehandling anvender Mazanti-Andersen i relevant omfang digitale værktøjer, herunder værktøjer baseret på kunstig intelligens (AI). Anvendelsen af AI sker altid under menneskelig kontrol. Formålet hermed er at understøtte en effektiv, omkostningseffektiv og kvalitetsfokuseret rådgivning til klienten. Anvendelsen af AI sker alene i det omfang, det er sagligt begrundet, og inden for rammerne af gældende lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og databeskyttelse.

Mazanti-Andersen anvender udelukkende AI-værktøjer, der opererer i kontrollerede og lukkede miljøer, og som ikke indebærer, at klientoplysninger anvendes til træning af eksterne modeller. Klienten kan til enhver tid rette henvendelse til Mazanti-Andersen for nærmere information om anvendelsen af AI i relation til den konkrete sag.

4. Oplysninger indsamlet efter hvidvaskloven

Som advokatvirksomhed er vi omfattet af hvidvaskloven. Det betyder, at vi i visse sager er forpligtet til at indhente og registrere oplysninger om vores klienter for at gennemføre de lovpligtige kundekendskabsprocedurer, jf. hvidvasklovens § 11.

De oplysninger, vi skal indsamle, kan bl.a. omfatte:

  • Navn, adresse og kontaktoplysninger
  • CPR-nummer eller CVR-nummer
  • Kopi af pas, kørekort eller anden legitimation
  • Oplysninger om reelle ejere og kontrolstrukturer
  • Oplysninger om formålet med klientforholdet og den påtænkte forretningsforbindelse

Formålet med behandlingen er at overholde vores retlige forpligtelser i henhold til hvidvaskloven, herunder at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Behandlingen sker derfor med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c (retlig forpligtelse), artikel 9, stk. 2, litra g (væsentlige samfundsinteresser) samt databeskyttelseslovens § 11 (behandling af CPR-numre).

5. Videregivelse og overførsel

Vi videregiver ikke personoplysninger til andre med henblik på markedsføring eller lignende formål.

Personoplysninger videregives kun, når det er nødvendigt for at kunne varetage vores klienters interesser, eller når vi er retligt forpligtet hertil. Typiske modtagere kan være offentlige myndigheder, domstole, modparter og deres rådgivere. I sager, der er omfattet af hvidvaskloven, videregiver vi identitetsoplysninger i det omfang, vi er forpligtede til det efter loven.

Som udgangspunkt overfører vi ikke personoplysninger uden for EU/EØS. Hvis en sådan overførsel bliver nødvendig, sker det altid på baggrund af gyldige overførselsgrundlag efter GDPR, fx EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser, og du vil blive orienteret.

Vi overlader personoplysninger til vores systemleverandører, som behandler oplysninger på vores vegne i henhold til indgåede databehandleraftaler og alene med det formål at sikre vores it-drift og systemanvendelse.

Vi har sammen med vores leverandører implementeret relevante tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte personoplysninger mod uautoriseret adgang, misbrug, tab eller ødelæggelse. Adgang til oplysningerne er begrænset til medarbejdere, der har et sagligt og nødvendigt behov, og vi ajourfører løbende vores sikkerhedspolitikker og procedurer for at opretholde et højt beskyttelsesniveau.

6. Opbevaringsperiode

Vi opbevarer personoplysninger, så længe det er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen og gældende lovgivning.

  • Generel opbevaring efter GDPR
    Vi kan opbevare personoplysninger, så længe der er en relevant retlig interesse heri. Dette afgøres ud fra en konkret vurdering af oplysningernes betydning sammenholdt med gældende forældelsesregler samt ud fra konkrete risikovurderinger af de fagområder, vi beskæftiger os med. Oplysninger gemmes som udgangspunkt mellem 5 og 10 år efter en sags arkivering, medmindre vi på baggrund af en konkret vurdering finder det nødvendigt at opbevare dem længere, f.eks. af hensyn til dokumentation eller for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav.

  • Oplysninger indsamlet efter hvidvaskloven
    I sager, der er omfattet af hvidvaskloven, er vi forpligtede til at opbevare identitetsoplysninger i 5 år efter klientforholdets eller sagens ophør. Herefter slettes eller anonymiseres oplysningerne, medmindre vi er retligt forpligtet til at opbevare dem længere.

7. Dine rettigheder

Som registreret har du efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger:

  • Ret til indsigt - du kan få indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
  • Ret til berigtigelse - du kan få rettet urigtige eller ufuldstændige oplysninger.
  • Ret til sletning - i særlige tilfælde kan du få slettet oplysninger, før de ellers ville blive slettet som led i vores almindelige procedurer.
  • Ret til begrænsning af behandling - i visse tilfælde kan du få begrænset behandlingen, så oplysningerne fremover kun må opbevares eller anvendes med dit samtykke eller til fastlæggelse, udøvelse eller forsvar af retskrav eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
  • Ret til indsigelse - i visse tilfælde kan du gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger, selvom behandlingen i øvrigt er lovlig.
  • Ret til dataportabilitet – du har ret til at modtage dine oplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt til at få overført oplysningerne til en anden dataansvarlig.

Vi kan kræve relevant legitimation i forbindelse med udøvelse af dine rettigheder.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning på www.datatilsynet.dk.

Hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet. Kontaktoplysninger findes på www.datatilsynet.dk.

8. Opdateringer

Denne orientering er senest opdateret den 13. november 2025 og vil blive revideret, når der sker ændringer i lovgivningen, praksis eller vores behandlinger.