1717479935230.jpeg
04/06/2024

Velkomn køber portefølje af boligområder i milliardhandel 

Ejendomsselskabet Velkomn og Birch Ejendomme har indgået aftale om årets hidtil største ejendomstransaktion. Handlen indebærer Velkomns overtagelse af en portefølje på otte boligområder og i alt 667 rækkehuse. 

Mazanti-Andersen har rådgivet Velkomn i forbindelse med alle aspekter af transaktionen, herunder due diligence, forhandling og køb af ejendomsporteføljen.

Ejendomsselskabet Velkomn, der har hovedkontor i Odense, blev etableret i 2023 og er ejet af CEO Peter Uldall Borch og den britiske kapitalfond Matter Real Estate. Med transaktionen foretager Velkomn sit første markante boligopkøb med en velkomponeret portefølje af otte boligområder, der består af etplans rækkehuse i hele landet, herunder Holbæk, Kolding og Sorø. Det er placeringer tæt på Danmarks større byer i naturskønne omgivelser, der giver lejerne nem adgang til indkøb, institutioner, arbejde og transportmuligheder, hvilket er den slags placeringer Velkomn altid er på udkig efter.

For Velkomn er aftalen et udtryk for stadig større ambitioner på det danske lejeboligmarked. Med handlen opjusterer Velkomn forventningerne til de kommende år, hvilket betyder at selskabet noget hurtigere end forventet opnår en portefølje på 2.000 enheder samt en konkret plan for, hvornår de runder de første 5.000. 

"Vi er utroligt tilfredse med resultatet af denne transaktion, der er en stor milepæl og samtidig årets største handel inden for ejendomssektoren. Det er lykkes gennem tæt og effektivt samarbejde med vores rådgivende team, der har bidraget med solid ekspertise og sparring hele vejen igennem.

Vi håber, at denne milepæl kan stimulere aktivitet på et ellers afmattet transaktionsmarked. Den beviser, at der er mulighed for stærke transaktioner - også udenfor Storkøbenhavn - når køber og sælger arbejder målrettet og seriøst på at nå hinanden - og det bliver næppe den sidste transaktion af denne type fra Velkomn’s side,” udtaler Peter Uldall Borch, CEO, Velkomn.   

Vi ønsker Velkomn stort tillykke med denne milepæl og retter en tak til alle involverede parter for en vellykket proces og konstruktivt samarbejde.

Læs mere i medierne her og her eller på velkomns hjemmeside her.