

Christian Duus Ljørring er specialiseret inden for fast ejendom og entrepriseret.
Han rådgiver en bred kreds af aktører i bygge- og anlægsbranchen - herunder entreprenørvirksomheder, tekniske rådgivere, garantiselskaber, bygherrer og materialeleverandører - om komplekse juridiske og kommercielle forhold.
Christian har gennem mange års rådgivning af danske entreprenørvirksomheder opbygget dyb indsigt i dansk byggeri. Han bistår løbende med rådgivning om blandt andet arbejdsret, selskabsret, kontraktforhold, virksomhedsoverdragelser, arbejdsmiljøret og generelle erhvervsretlige forhold.
Han har desuden omfattende proceserfaring og har ført et stort antal rets- og voldgiftssager inden for byggeri, erstatnings- og forsikringsret.
