2022_10_26_MazantiCph299_High.jpg

På din rejse fra studiet til advokat lærer du som advokatfuldmægtig den praktiske del af advokathåndværket at kende. Modsat mange andre, så tilbyder vi en langt mere varieret fuldmægtiguddannelse, hvor du kommer bredere omkring og ikke kun arbejder inden for et enkelt retsområde. Det giver et godt udgangspunkt for specialisering og samtidig en solid platform for at yde rådgivning på et professionelt niveau – både nationalt og internationalt.

Vores tilgang har fokus på individuel udvikling og skræddersyet karriereforløb, og den giver vores fuldmægtige det bedste udgangspunkt for at lande lige præcis det sted, hvor deres interesse og talent er størst. 

Som fuldmægtig hos Mazanti-Andersen vil du opleve at tillid, dedikation og gode relationer er kernen i vores kultur og i tilgangen til at drive forretning. Du får tidligt selvstændigt ansvar, bliver involveret i sagerne fra start til slut, får direkte klientkontakt, alt imens du bliver guidet af nogle af de dygtigste og mest erfarne juridiske rådgivere inden for hvert deres område.

Udover et konstant fokus på din faglige udvikling har vi samtidig et stærkt fokus på udviklingen af dine personlige kompetencer, så de understøtter dit daglige arbejde og gør dig fortrolig med den forretningsmæssige side af rådgiverrollen. 

Ønsker du mere information om vores program for advokatfuldmægtig, er vi altid åbne for henvendelser og mødes gerne til en gensidigt uforpligtende samtale. Kontakt vores HR-chef:

Maia Amdi Voigt
E-mail: mav@mazanti.dk
+45 2686 6437

 

2022_10_26_MazantiCph095_High.jpg