090720-Mazanti-Odense-faciliteter-019.jpg
01/08/2023

3XMF vinder udbud og opfører stort padelcenter

Mazanti-Andersen har bistået Martin Friis Holding ApS, der for nylig i samarbejde med Flex A/S har vundet et udbud fra Solrød Kommune om opførelse af et nyt, ambitiøst padelcenter.

Det fælles projektselskab har købt et centralt beliggende areal på 7.560 kvm af Solrød Kommune og opfører nu Solrød Padelcenter, der, udover 12 padelbaner, også vil inkludere blandt andet restaurant/café og administrations- og mødelokaler.

Det er den fælles vision, at det skal være et mødested og samlingspunkt i Solrød Kommune med fokus på fællesskab, kultur og idræt. Samtidig skal der med faciliteterne sættes nye standarder for så vidt angår beliggenheden og hallens kvalitet inden for padelsporten, der er i hastig vækst i Danmark.

Mazanti Fast Ejendom har bistået Martin Friis Holding under hele forløbet fra den indledende projektudvikling, dialog med diverse interessenter, indgåelse af samarbejde med Flex A/S og selve budprocessen og grundkøbet.