Rekonstruktion

Hvad enten man er ejer, medarbejder eller kreditor, skaber økonomisk krise i en virksomhed stor usikkerhed og uro. Det er en ubehagelig situation, der ofte kan være turbulent og hektisk. Her gælder det om at finde frem til den bedst mulige løsning for virksomheden hurtigst muligt for dermed at begrænse tabene for alle involverede parter.

En af løsningerne kan være at rekonstruere eller omstrukturere et selskab. Her er en af de største udfordringer, at man skal navigere i et skiftende køberfelt med ændrede forudsætninger undervejs. Det kræver, at alle parter samarbejder målrettet for at sikre virksomheden en bæredygtig fremtid inden for en kort tidsramme.

Hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen har vi mange års erfaring inden for rekonstruktion af selskaber. Tre af vores partnere er udpeget af Sø- og Handelsretten som faste medhjælpere og dermed offentlighedens repræsentanter i sager vedrørende tvungen rekonstruktion.

Vi yder juridisk rådgivning inden for alle områder af insolvensretten, herunder:

  • Som likvidator udpeget af kreditorerne
  • Som kurator af konkursboet
  • Som tilsyn i rekonstruktioner
  • I omstødelsessager for eller imod konkursboer
  • Anmeldelse af krav
  • Bistand til kreditorer ved varetagelse af kreditorinteresser
  • Indgivelse af konkursbegæring
  • Deltagelse i arbejde i kreditorudvalg på vegne af kreditorer
  • Indgivelse af anmeldelser på krav
  • Indgåelse af aftaler – herunder forhandling med kreditorer
  • Indgivelse af anmeldelse for rekonstruktion af gæld