AND_1762.jpg

Varemærkeloven får en overhaling – til glæde for varemærkeindehavere

Skrevet af partner Hans Abildstrøm

Regeringen fremsatte den 3. oktober 2018 et lovforslag om en række ændringer af varemærkeloven, og den 20. november 2018 blev loven vedtaget. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, og de nye ændringer har blandt andet til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker. Vi giver herunder et overblik over ændringerne.

Grafisk gengivelse er ikke længere et krav

Det er ikke længere et krav, at varemærker skal kunne gengives grafisk. Dette giver mulighed for, at tegn, som ikke kan gengives grafisk, eller som bedre kan gengives på anden måde, nu også kan registreres som varemærker. Varemærket skal bare være egnet til at kunne adskilles fra andre virksomheders varer eller tjenesteydelser. Det er bl.a. afgørende, om der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling mellem de pågældende varemærker, samt hvor kendt mærket er.

Mere effektiv varemærkebeskyttelse

En varemærkeindehaver får blandt andet bedre muligheder for at beskytte sit varemærke ved for eksempel at gribe ind over for en krænkende tredjemands anbringelse af varemærket på emballage. Herudover tildeles varemærkeindehavere en mulighed for at forhindre, at varer fra tredjelande, som er forsynet med et varemærke, der er identisk med eller i det væsentligste ikke kan skelnes fra det allerede registrerede varemærke, bringes ind i det danske toldområde. Det er ikke af betydning, at varerne potentielt kun befinder sig midlertidigt i Danmark, og at de ikke er bestemt til at skulle markedsføres her.

Stiftelse ved ibrugtagning – nu med skærpede krav

Den nye lov ændrer ikke på muligheden for at stifte varemærkerettigheder ved ibrugtagning – det såkaldte ”førstebrugerprincip”, som Danmark blandt EU-landene stort set er alene om at anerkende. Dog stilles der nu skærpede krav til ibrugtagningen. Med den nye lov kræves det, at brugen skal have et omfang, der er af mere end lokalt afgrænset karaktér. Der er dog i realiteten ikke tale om et nyt krav, idet ændringen afspejler den eksisterende praksis på området.

Mulighed for indsigelser tidligere i processen

Som noget nyt fremrykkes muligheden for at gøre indsigelser gældende mod varemærkeregistreringer. Efter gældende ret kan der først fremsættes indsigelser, efter registreringen af et varemærke er blevet offentliggjort. Med den nye lov bliver det nu muligt at gøre indsigelser, gældende allerede før det pågældende varemærke er blevet registreret, således at registreringen helt kan forhindres. Indsigelser skal gøres gældende efter en administrativ procedure.

Ny gebyrstruktur

Sidst men ikke mindst ændrer den nye lov på den måde, hvorpå der beregnes gebyrer for varemærkeansøgninger. Som reglerne er på nuværende tidspunkt, skal der ved ansøgning betales et gebyr på 2.350 kr., som dækker op til tre vare-/tjenesteydelsesklasser. For hver ekstra klasse betales et tillægsgebyr. Med lovændringen nedsættes gebyret til 2.000 kr., som dog i stedet kun dækker én klasse. Hvis der ønskes flere klasser medtaget, kan den første tilkøbes for 200 kr., mens tilkøb af yderligere klasser herefter koster 600 kr. Formålet er at begrænse brugen af vare-/tjenesteydelsesklasser, således at ansøgeren kan nøjes med at ansøge om registrering i en eller to klasser, hvis det ifølge den pågældende ansøger er tilstrækkeligt.

Kommentarer til loven

Generelt indfører den nye varemærkelov gode tiltag, som gør reglerne mere moderne og fleksible.

Desuden er det meget praktisk, at det er muligt at gøre indsigelse imod et ansøgt varemærke, inden det endeligt bliver registreret.

Danmark er et af de sidste EU-lande, som anerkender, at et varemærke kan stiftes ved ibrugtagning, og dette vil stadig være muligt. I praksis rådgiver vi altid vores klienter til at registrere deres varemærker og ikke håbe på en stiftelse ved ibrugtagning.

Det er vores vurdering, at det lavere gebyr kan komme flere virksomheder til glæde. En ansøger har ofte kun behov for at registrere et varemærke i en eller to vare- eller tjenesteydelsesklasser, og det vil derfor være en fordel med en mere fleksibel sammensætning af gebyret, afhængigt af det konkrete behov.