AND_1943.jpg

Ny kendelse: Større andelsboligforeninger betragtes som ”virksomhed” ved stillingtagen til konkurskarantæne

Konkurslovens § 157 giver mulighed for at pålægge ledelsen af en konkursramt virksomhed konkurskarantæne, hvis det må antages, at den på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Det har imidlertid været uafklaret, om andelsboligforeninger kan betragtes som en virksomhed med den konsekvens, at ledelsen risikerer at blive pålagt konkurskarantæne. En kendelse afsagt af Østre Landsret har nu afgjort, at dette er tilfældet. Sagen blev ført af Mazanti som kurator i konkursboet efter en større konkursramt andelsboligforening, og i denne artikel gennemgår vi sagen og dens udfald.

Den juridiske problemstilling

Den 1. januar 2014 blev der indføjet regler i konkursloven om konkurskarantæne. Den centrale bestemmelse i sagen er konkurslovens § 157, som giver mulighed for at pålægge ledelsen af konkursramt virksomhed konkurskarantæne, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Forud for reglernes vedtagelse blev der afgivet betænkning om konkurskarantæne nr. 1525/2011. I betænkningen omtales det, at både ledelseshverv i kapitalselskaber så som anpartsselskaber og aktieselskaber og ledelseshverv i enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber kan medføre, at man pålægges konkurskarantæne, hvis man udøver groft uforsvarlig forretningsførelse. Betænkningen omtaler ikke, om ledelseshverv i en andelsboligforening skal betragtes som et ledelseshverv i en virksomhed, hvor der er risiko for at blive pålagt konkurskarantæne.

Det eneste sted hvor betænkningen omtaler andelsboligforeninger, er i sin beskrivelse af konsekvenserne for det tidligere ledelsesmedlem, der allerede er pålagt konkurskarantæne. I forbindelse med konkurslovens § 159 der bestemmer, at den der er pålagt konkurskarantæne ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, skrives der i betænkningen, at mindre ideelle foreninger, private selvejende institutioner, andelsboligforeninger, boligafdelinger i en almennyttig boligorganisation og ejerforeninger ikke vil være erhvervsvirksomhed, dog således at andelsboligforeninger m.fl. må anses som erhvervsvirksomhed, hvis den består af mere end ca. ti boliger.

Ledelsesmedlemmets advokat lagde under sagen vægt på, at begrebet ”virksomhed” må indebære en kommerciel aktivitet, som ikke er til stede i forbindelse med en andelsboligforening, hvis ledelsesmedlemmer rekrutteres blandt beboerne og som typisk udfører deres arbejde ulønnet og på frivillig basis.

Ledelsesmedlemmets advokat lagde yderligere vægt på, at frakendelse af borgerlige rettigheder så som muligheden for at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed kun kan idømmes på et meget klart hjemmelsgrundlag, og at dette hjemmelsgrundlag ikke var til stede - herunder at betænkningen om konkurskarantæne ikke omtaler andelsboligforeninger, blandt de virksomheder hvis ledelsesmedlemmer kan pålægges konkurskarantæne.

Heroverfor gjorde vi som kurator i konkursboet gældende, at begrebet ”virksomhed” efter konkurslovens § 157 må forstås svarende til begrebet ”erhvervsvirksomhed” i konkurslovens § 159, hvilket må betyde at både ledelsen af en andelsboligforening med mere end ti boliger kan pålægges konkurskarantæne, lige så vel som en person, der er pålagt konkurskarantæne, ikke kan deltage i ledelsen af en andelsboligforening med mere end ti medlemmer, uagtet at førstnævnte er uomtalt i betænkningen om konkurskarantæne.

Yderligere påpegede vi, at det fremgår af konkursrådets overvejelser, at konkurskarantæne ikke er begrænset til selskabsledelser, og at konkursrådet har fokus på at få sanktioneret over for tilfælde af uredelig forretningsførelse, uden at dette skal begrænses af, hvilken organisationsform ledelsen udøves i.

De danske regler om konkurskarantæne er inspireret af de tilsvarende norske regler. I den norske lov om gjeldsforhandlinger og konkurs (§ 142, stk. 6) fremgår det direkte i lovteksten, at ledelsen af den norske pendant til en andelsboligforening kan pålægges konkurskarantæne.

Yderligere påpegede vi, at andelsboligforeninger er omfattet af årsregnskabsloven og tillige vil være omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder, i det omfang de driver udlejningsvirksomhed, hvilket var tilfældet for den pågældende andelsboligforening.

Med henvisning til beskrivelsen af den pågældende andelsboligforening i afsnittet nedenfor gjorde vi samtidig gældende, at retten ved sin afgørelse for så vidt kunne se bort fra andelsboligforeningselementet, da foreningens aktiviteter i sig selv var udøvelse af virksomhed, uafhængig af om der uden om denne virksomhed var en andelsboligforening.

Den konkursramte andelsboligforening

Den andelsboligforening som sagen vedrørte bestod af 110 beboelseslejligheder og et erhvervslejemål. Af de 110 beboelseslejligheder var 16 udlejet på almindelige lejekontrakter, som også var tilfældet for erhvervslejemålet.

Andelsboligforeningen havde tillige en fuldtidsansat vicevært.

Kendelse afsagt den 29. november 2019 af Sø- og Handelsrettens Skifteret (første instans)

Sø- og Handelsrettens Skifteret fandt, at konkurslovens § 157 skulle læses således, at den alene er rettet mod den form for aktivitet, der har karakter af en virksomhed, der er erhvervsmæssigt begrundet. Skifteretten lagde i den forbindelse vægt på, at en andelsboligforening er en særlig boligform, der er etableret med henblik på at sikre en bolig for den enkelte i et fællesskab med andre, og hvor varetagelsen af en række fællesopgaver er overladt til en frivilligvalgt bestyrelse. Skifteretten fandt derfor, at drift af en andelsboligforening i almindelighed ikke udøves med en erhvervsmæssig gevinst for øje.

Herefter fandt skifteretten ikke, at ”virksomhed” i henhold til konkurslovens § 157 skulle forstås i overensstemmelse med ”erhvervsvirksomhed” i henhold til konkurslovens § 159, da skifteretten fandt, at bestemmelserne regulerer vidt forskellige forhold, og at ingen reelle hensyn tilsagde, at der nødvendigvis burde være et sammenfald mellem personkredsen i § 157 og den type opgaver, der er forbud mod at varetage i tilfælde af konkurskarantæne.

Sø- og Handelsrettens Skifteret afviste derfor at ledelsesmedlemmer af en andelsboligforening kan pålægges konkurskarantæne, allerede fordi andelsboligforeninger ikke blev anset for omfattet af begrebet ”virksomhed” i konkurslovens § 157.

Kendelse afsagt den 29. juni 2020 af Østre Landsret (anden instans)

Østre Landsret konstaterede ved sin kendelse, at hverken forarbejderne til konkurslovens § 157 eller retspraksis tidligere havde taget stilling til, hvorvidt en andelsboligforening er omfattet af begrebet ”virksomhed” i henhold til konkurslovens § 157.

Østre Landsret anfører i kendelsen, at en andelsboligforening med mere end ca. ti boliger som udgangspunkt skal anses for en ”erhvervsvirksomhed” i henhold til konkurslovens § 159.

Herefter anfører Østre Landsret, at begrebet ”virksomhed” ud fra en sproglig fortolkning synes at være bredere end begrebet ”erhvervsvirksomhed”, og at lovgivers bemærkninger til loven må forstås således, at ledelsen af andelsboligforeninger af en vis størrelse tillige kan pålægges konkurskarantæne.

I den konkrete sag blev blev den pågældende andelsboligforening altså anset for at falde inden for virksomhedsbegrebet i henhold til konkurslovens § 157.

Har du spørgsmål til ovenstående eller brug for yderligere oplysninger, så kontakt:

Henrik B. Sanders, advokat (H), partner
E-mail: hbs@mazanti.dk
Tlf.: +45 3319 3717

Thomas Dahl Fredslund, advokat (L), partner
E-mail: tfr@mazanti.dk
Tlf.: +45 3319 3721


Dette nyhedsbrev udgør ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Mazanti-Andersen Korsø Jensen påtager sig intet ansvar for skade eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til anvendelse af nyhedsbrevet.