
Niels Walther-Rasmussen arbejder primært med life science, selskabs- og erhvervsret, virksomhedsoverdragelser, bank- og finansieringsret, børs- og kapitalmarkedsret. Igennem årene har han rådgivet et bredt udsnit af danske og internationale klienter inden for de industrielle, finansielle og offentlige sektorer om kommercielle og retlige forhold primært inden for de nævnte områder.
Niels Walther-Rasmussen er bestyrelsesmedlem i flere danske selskaber og fonde, herunder danske datterselskaber af udenlandske virksomheder, tidligere formand for Danske Bestyrelsesadvokater (tilknyttet Danske Advokater), medlem af Foreningen Højesteretsskranken og mangeårig involvering, herunder som officer i komiteer, i International Bar Association, herunder Co-chair for Securities Law Committee.
Niels Walther-Rasmussen er p.t. Officer i Capital Markets Forum i IBA, er udnævnt af Erhvervsministeren som medlem af Erhvervsankenævnet, og har været medlem af diverse lovgivningsudvalg og undersøgelseskomitéer nedsat af Kulturministeriet, Advokatsamfundet og Danske Advokater.
Niels Walther-Rasmussen er certificeret voldgiftsdommer og fungerer som voldgiftsdommer i erhvervssager, herunder tvister om virksomhedsoverdragelser.