Immaterialret

Den strategiske og økonomiske betydning af immaterielle rettigheder (IP) er vokset eksponentielt igennem de sidste årtier. For mange virksomheder er IP i dag et af de væsentligste aktiver. Behovet for at beskytte klienternes immaterielle rettigheder er derfor støt stigende.

Hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen har vi omfattende erfaring med varemærker og designbeskyttelse. Vi repræsenterer adskillige ejere af store mærker i relation til at sikre og beskytte varemærker og designs både nationalt og internationalt. Vi er involveret i udarbejdelse og forhandling af aftaler af kommerciel karakter i relation til udnyttelse og beskyttelse af immaterielle rettigheder i Danmark og internationalt. Vi rådgiver og agerer i administrative processer i relation til indsigelser, tilbagekaldelser og ugyldighed og har betydelig erfaring med at repræsentere klienter i fogedretssager vedrørende beskyttelse af immaterielle rettigheder.

Vores rådgivning inden for immaterialret omfatter følgende områder:

  • Varemærkeret
  • Designbeskyttelse
  • Domænenavnsbeskyttelse
  • Medarbejderes opfindelser
  • Erhvervelse af immaterielle rettigheder
  • Aftaler om licens og udnyttelse
  • Parallelimport
  • Patentret
  • Varemærkebeskyttelse
  • Due diligenceundersøgelser af immaterielle rettigheder i forretningstransaktioner